Vi tager imod dankort og er godkendt af PBS - for din sikkerhed ! Til Forsiden
We also ship art out of Denmark. Foreign customers, click here and read more


Er vi danskere klar til at rykke ind i en ny tid, og købe seriøs kunst på nettet ?

Traditionelt har kunst været noget man har set ude, evt. på et fysisk galleri - forelsket sig i - og købt med hjem. Vi tror og håber på, at kunstinteresserede også vil tage springet og købe via den virtuelle verden på nettet, her hos os på DanishGallery.dk

Til kunstinteresserede der ønsker:

  • et seriøst og bredspektret udvalg af kunst i alle prisklasser
  • tid og ro i en mere afslappet og uformel atmosfære end de fysiske gallerier
  • ingen skjulte priser eller fine fornemmelser
  • ingen geografiske hindringer
  • 14 dages fuld returret så man har mulighed for at se om det købte maleri passer i ens eget hjem.

    - For alle disse mennesker er Danish Gallery et oplagt valg -


    Vi er foreløbigt blevet bekræftet i at der er behov for vores galleri, og vi håber på fortsat stor opbakning fremover.

    Der findes i vores øjne rigeligt med overfyldte gallerier på nettet, hvor semidedikerede kunstnere drukner i hinandens værker, og hvor niveauet er noget flagrende og uden nerve og passion, ligesom seriøsiteten og besøgstallene kan ligge på et relativt lavt sted.

    Måske derfor, har seriøse kunstinteresserede indtil nu primært besøgt de fysiske gallerier i deres søgen efter malerier til deres hjem, institution, arbejdsplads etc.
    Denne barriere håber vi at kunne bryde ved at differentiere os fra skaren af useriøse netgallerier, med et ambitiøst dansk galleri for moderne og eksklusiv dansk og international kunst, hvor uinspireret samlebåndsarbejde ikke vil være at finde.

    Allerede i den helt spæde startfase tilbage i 2008, etablerede vi os med et stabilt besøgstal på ca. 200 unikke personer dagligt... og tallet har siden da været støt stigende. Via vores onlinegalleri, får talentfulde kunstnere således mulighed for at eksponere deres værker overfor en stor skare af seriøse kunstinteresserede.



              


    Danish Gallerys ambition er at udstille malerier af en høj kvalitet, og have kunstnere der appellerer bredt, såvel som kunstnere med deres helt egne stil, særpræg og "kant". Vigtigste kriterie for dem alle er dog, at der ikke er tale om samlebåndsarbejde, men at der ligger en inspireret indsats bag, og at kunstneren kan sit fag.
    Vi sælger naturligvis udelukkende unikke malerier/værker ( unikaer ) hvoraf der kun findes det ene eksemplar. Vi sælger ikke serieproduceret lærredstryk og lignende.

    Kan talent gøre det ?

    Der findes unægteligt masser af kreativt talent i Danmark, ingen tvivl derom. Men hvad nytter det at have evnerne, hvis ens værker ikke vises frem, men blot står i eget hjem, eller kun eksponeres for de nærmeste venner og bekendte.

    Danish Gallery tilbyder god og bred eksponering for disse kunstnere via et markedsført og velbesøgt webgalleri, og skaber ligeledes en nem, bekvem og sikker handelsplatform for kunstinteresserede købere, der gerne i ro og mag vil betragte og udvælge de værker de finder mest attraktive. Danish Gallery har betalingsløsning og er godkendt af PBS, og du kan som kunde således handle direkte med dit dankort, og du undgår således besværet og risikoen ved at skulle overføre penge via banken.

    Danish Gallerys intention er at have en bred pallette af kunstnere indenfor mange forskellige stilarter. Du vil således opleve at malerierne spænder bredt, da der jo heldigvis ikke findes noget entydigt svar på hvad god stil og smag er, og på hvad der passer i netop dit hjem eller på din arbejdsplads. Vi stiller således ikke krav om at kunsteren er uddannet på kunstakademiet eller har lignende baggrund. Autodidakte kunstnere er velkomne, og så længe de faglige evner og talentet er til stede, indleder vi gerne et samarbejde med artisten.

    Vi tager såvel helt unge, ukendte og inspirerende talenter ind, ligesom du vil kunne finde kunstnere af en helt anden generation og med masser af erfaring i bagagen, der har malet det meste af deres liv. Fælles for dem alle er dog, at de besidder et højt niveau, har nerve og passion for deres håndværk, og således differentierer sig fra gængs middelmådighed.

    Bag Danish Gallery står Kim & Heidi Svarrer, og vi ønsker dig god fornøjelse og håber du finder ny inspiration til dit hjem eller arbejdsplads.


    Bedste hilsener og sikker penselføring, Kim & Heidi Svarrer.

    Kim Svarrer Heidi Svarrer










  • KS-Webdesign.dk