::::: Klik her og hop direkte til Danish Gallery og se flere af denne samt andre billedkunstneres malerier...( www.DanishGallery.dk - moderne galleri online, med salg af malerier / moderne kunst ) :::::



Jeg er billedmager af hjertet og arbejder kontinuerligt i mit maleriske univers. Jeg er konstant på opdagelse og til tider udfordret i mit atelier. Det at kunne navigere i kaos i processen omkring billedskaberiet, driver og optager mig til stadighed!

Som billedmager arbejder jeg primært inden for det abstrakte udtryk. Mit billedsprog er til stadighed eksperimenterende, da det ligger i min natur at være på opdagelse. Mine værker er malet med akryl på lærred – men ofte med papirer i de nederste lag, da det giver værkerne en særlig energi og stoflighed. Jeg inspireres af samspillet af farverne, og der må gerne være “dramatik”, men det er samtidig meget vigtigt for mig, at værkerne også skaber ro for beskueren.

Uanset om jeg bare intuitivt lader penslen og mit ubevidste sind tage over, eller om jeg er i den sidste fase, hvor jeg bevidst tager styringen i arbejdet omkring færdiggørelse af et kunstværk, så elsker jeg at arbejde i mit finurlige farverige univers.

Jeg samler på indtryk, der kommer til udtryk i mine færdige værker i den ene eller den anden form.





<